Instrumenter til anatolisk dans

Dans og musik hører sammen

I tyrkisk folkekultur er dansen og dens musik ét. Wikipedia siger, at halay traditionelt ledsages af zurna og davul, eller at danserne synger, og at elektroniske instrumenter i stigende grad har erstattet de traditionelle i de senere år. Bar ledsages af det samme par, og horon af et bredere sæt. Rhythm of the Dance lover livemusik, men nævner ikke instrumenterne, så denne guide beskriver dem, som kilderne knytter til anatolsk dans. Betragt det som en kort lytteprimer: en håndfuld lyde, hver knyttet til en dans, du måske ser. Wikipedias artikler om hvert instrument, anført nedenfor, fortæller mere, end en kort guide kan.

Davulen

Davulen er en stor dobbeltsidet tromme, der spilles med køller. Wikipedia siger, at den ene side frembringer en dyb basstone og den anden en skarp diskant, så én tromme dækker begge registre. En tyk kølle slår på den dybe side med den dominante hånd, og en tynd stik tapper på den høje side med den anden hånd. Kroppen er normalt af valnød eller kastanje, med gedeskind og et zigzag-reb, der holder og stemmer dem. I Tyrkiet spilles davulen oftest sammen med zurnaen.

Zurnaen

Zurnaen er et dobbelt-rørblad-instrument, og Wikipedia kalder dens lyd kraftig og gennemtrængende, hvilket passer til udendørs begivenheder som bryllupper og fester. Den kræver højt lufttryk, så spillerne bruger ofte cirkulær vejrtrækning for at spille uden stop. Fordi dens lydstyrke er konstant, understreger den ikke rytmen, og trommen leverer normalt slaget. Hvis du hører en kraftig, gennemtrængende pipe over en tromme, hører du det par, Wikipedia nævner for tyrkisk folkemusik.

Bağlamaen

Bağlamaen, også kaldet saz, er en langhalset, båndlagt lut, som Wikipedia beskriver som den vigtigste folkelige lut i tyrkisk folkemusik. Dens strenge er normalt arrangeret i tre kor, og der findes mange regionale stemninger. Den er tæt knyttet til âşıkerne, Anatoliens omrejsende poet-musikere. Wikipedia siger, at zeybek normalt ledsages af davul og zurna, eller af bağlama i visse regioner.

Kemençen

Kemençe er betegnelsen for flere buede strengeinstrumenter fra det østlige Middelhavsområde og Sortehavsregionen. Wikipedia beskriver Sortehavs-kemençen, også kaldet den pontiske kemenche, som et kasseformet instrument, der holdes oprejst med sin hale hvilende på spillerens knæ, normalt med tre strenge. Wikipedias artikel om horon nævner kemençen blandt sine instrumenter sammen med klarinetten, tulum-sækkepiben samt davul og zurna.

Metrum: hvorfor takten halter

Tyrkisk folkemusik bruger ofte metrum med ulige taktgrupper. Wikipedia angiver, at aksak-mønsteret i 9/8 er særligt karakteristisk for tyrkisk folkemusik. Zeybek i sin hurtige stil er sat i 9/8, karşılama er normalt i 9/8, og bar ofte i 5/8 eller 9/8. For at høre det kan man tælle ni slag som to, to, to og tre. Den længere sidste gruppe giver dansen dens skæve swing, og det er det nemmeste at lytte efter under en forestilling.

Lytning i salen

Intet af dette er nødvendig viden for at nyde forestillingen. Programmet kan variere fra dato til dato, så brug disse noter som en lyttehjælp, ikke som en liste over, hvad du kan forvente. Hvis aftenen indeholder en tromme med en høj, lys pibe, ved du nu, at det er davul og zurna. Hvis et buet, oprejst instrument tager føringen, kan det være en kemençe. Programhæftet, der følger med billetten, er stedet at tjekke.

Læs næste: Anatolske folkedanse, forklaret